Blog

Wellness rejser er forkælelse for krop og sjæl

Har du lyst til en ferie, der bare handler om afslapning og velvære? Hvor du bare har tid til at være dig selv og gøre noget godt for dig selv? Så vil wellness rejser være en oplagt mulighed.

Tag en pause fra den travle hverdag

Føler du dig træt, stresset eller udbrændt? Ønsker du at føle dig som en ny person, når du kommer hjem? Nogle vil foretrække en aktiv ferie med nye indtryk og mange oplevelser for at glemme hverdagens tromme-rum. Men hvis du i forvejen føler dig overstimuleret, har du måske brug for det helt modsatte. Så har du måske brug for at sætte hele hverdagen på pause, mens du bare fokuserer på at lade op og tage den med ro, mens du bliver forkælet med skønhedsbehandlinger og massager. Så kan du føle dig fornyet og fyldt med energi, når du igen vender hjem til din hverdag.

Wellness rejser – også for seniorer

Som senior føler du måske også, at du har brug for en wellness rejse. Men måske skal det være en mere aktiv ferie, hvor der godt må ske lidt, mens du samtidig også har mulighed for afslappende aktiviteter under ferien. Du er måske gået på pension, og din hverdag er ikke lige så stresset og hektisk som tidligere. Men du føler måske, at du har behov for at holde dig i form, så du kan fortsætte med at nyde dit liv til fulde og have det godt.

Så findes der wellness rejser specielt for seniorer, hvor der bliver taget hensyn til dine specifikke behov for at holde dig i form. Så hvad enten du er til blid motion eller en lidt mere krævende form for træning, er der mange muligheder at vælge imellem. Samtidig får du god inspiration til at vedligeholde en aktiv livsstil, også efter du er kommet hjem.

Tag på rock cruise og kom væk fra hverdagen

Har du brug for at slappe af og komme væk fra hverdagen? Men du har måske ikke mulighed for at tage på en længere ferie lige nu? Så kan et cruise være en rigtig god mulighed. Men måske synes du, at det lyder som en kedelig idé. Du vil gerne have gang i den. Hvis du er vild med rock musik, har du nu mulighed for at tage på rock cruise. Så bliver det bestemt ikke kedeligt. De populære rock cruises findes i forskellige prisklasser, varigheder, udrejsesteder og destinationer. Nogle rock cruises byder på mere blid rock, mens du kan nyde heavy metal på andre. Så der er noget for enhver musiksmag og ethvert budget.

Rock med ude på bølgerne

På et rock cruise kan du både koble af fra hverdagen ude på havet og samtidig lade dig underholde. Du får også mulighed for at tage på sightseeing og shopping når du kommer i land inden I sejler tilbage. Der er også mulighed for længere rock cruises, så du har forskellige valgmuligheder afhængig af, hvor mange dage du kan tage ud af kalenderen, hvilket land du ønsker at sejle fra, hvor du ønsker at sejle hen og dit budget.

Budget eller vild fest?

På nogle rock cruises får du mulighed for sejle ud fra USA og stige i land i forskellige havne andre steder i verden, men det vil koste en hel del mere, end hvis du sejler ud fra Danmark og forbliver i Skandinavien. Prisen afhænger også af det samlede program på skibet, omfanget af aktiviteter og arrangøren/søfartsselskabet. Så her må du overveje, om du ønsker at spare penge eller har mulighed for virkelig at give den gas.

All inclusive rejser

På all inclusive rejser kan du virkelig slappe af og holde ferie. Dette er især en fordel, hvis du ønsker en rolig badeferie, eller en afslapningsferie med familien. Eller du planlægger at tage på ferie med en gruppe venner eller veninder, og I ønsker bare at tilbringe tid på stranden og feste i baren om aftenen og have det sjovt. Er du til sol, strand og afslapning, kan dette være den rette type rejse for dig.

All inclusive rejser – når du virkelig vil slappe af og forkæles

På en all inclusive rejse vil flybilletterne, transporten til hotellet og tilbage til lufthavnen igen, alle overnatninger på dit hotel og alle måltider indgå i prisen. Drikkevarer og snacks er ofte også inkluderet. Så behøver du ikke køre rundt og lede efter restauranter osv., hvilket kan være meget praktisk, hvis du ønsker en ferie, hvor du virkelig føler, at du holder fri. Du kommer så til gengæld også til at betale hele prisen på én gang. Men så ved du, hvad rejsen kommer til at koste. Du ender ikke med en overraskelse senere hen. Så kan du selv beslutte, hvor meget du ønsker at give ud på shopping osv. og du ved, hvor meget du har råd til. Det giver et bedre overblik og du kan nyde din ferie med ro i sindet.

Du slipper for bekymringer

På en all inclusive rejse undgår du typiske faldgruber og kan lægge flere bekymringer på hylden og dermed slappe mere af under din ferie. Du undgår fx at blive narret af udspekulerede taxachauffører til at betale mere for taxaturen, end den reelt koster.

Ikke for eventyreren

Ønsker du derimod at tage på en opdagelsesrejse med din rygsæk, er du nok heller ikke bange for de udfordringer, der kan opstå undervejs. Du vil måske se dem som en del af eventyret og oplevelsen. Du ønsker nok en mere selvstændig og fleksibel ferie. Så har du til gengæld andre måder, du vil kunne spare penge på under din rejse.

Afbudsrejser – Sådan rejser du billigt

Vil du rejse billigt, kan en afbudsrejse være en god mulighed. Afbudsrejser er de rejser, et rejsebureau ikke har fået solgt endnu. Eller rejser som passagerer har meldt afbud til af forskellige årsager. Derfor kan det betale sig for rejsebureauet at sælge rejsen til nedsat pris, da de ellers måske slet ikke får den solgt med så kort varsel. Så der kan være penge at spare, hvis du venter med at bestille din rejse til afrejsetidspunktet nærmer sig.

Hvornår er afbudsrejser billigst?

Et godt tidspunkt at lede efer en afbudsrejse på er i sommerferien. Her er der flest rejser i udbud, men du skal sørge for jævnligt at holde øje, da priserne kan svinge fra time til time – det afhænger blandt andet af det danske sommervejr. Godt vejr herhjemme giver typisk billige afbudsrejser, mens grå skyer og regnvejr får priserne til at stige.

Hvordan finder man de billige afbudsrejser?

Et godt tips er at sidde klar ved computeren hele tiden. Pak kufferten og vær klar til at klikke på det næste gode tilbud, du finder, for det kan være flyet går få timer efter, du har købt rejsen. Der er rift om de helt billige afbudsrejser, og derfor kræver det mildest talt, at du sidder og overvåger nettet konstant.