Smutter du til Sankt Petersborg? Læs med her inden

Har du booket en flyrejse til Sankt Petersborg? Rejser til Sankt Petersborg bliver mere og mere populære. Sankt Petersborg har en særlig charme over sig, som minder meget om de andre europæiske storbyer, vi kender herhjemme fra.

Du skal vide et par ting, før du rejser til det store Sankt Petersborg. Vi håber, du har fået styr på lidt af hvert om visum – sådan et skal du nemlig have.

Når der bliver koldt, bliver der virkelig koldt

Ligesom vi kender det i Danmark er sommerdagene lange og vinterdagene korte. Men når der er vinter i Rusland, bliver der voldsomt koldt. Der er næsten altid garanteret sne i Rusland i vintermånederne – og det ser så flot ud på de høje bygninger.

Tag højde for vejret, inden du pakker. Hvis du skal afsted i vintermånederne, skal du altså pakke en god vinterjakke, skiundertøjet og uldsweatrene.

Besøg Eremitagen!

En af de største kunstmuseer, hvis ikke det største, er Eremitagen. Dette er Ruslands største samling af kunst. Kunsten fremvises gennem adskillige museer byen igennem, herunder det famøse Vinterpalads.

Inden du besøger Eremitagen, skal du prioritere, hvad du vil se. Der er så meget kunst, du ikke kan nå at se det hele, så det er med at vælge og vrage.

Hvis du vil gøre det nemmere for dig selv, bør du købe dine billetter online. Der kan være meget lange køer til museet, så gør dig selv den tjeneste at bruge tiden forinden – så behøver du ikke spilde tid på kø, når du kan se på kunst.

Husk desuden, at museet holder lukket på mandage.

Nogle gange er der fri entre. Hvis du er studerende eller et barn, vil du desuden altid have fri entre. Så sørg for at medbringe ID og studiekort, hvis du har sådan nogle.

Benyt dig af toget

Ruslands tognetværk er en af de bedste måder, du kan rejse rundt i den europæiske del af landet. Hvis du skal videre fra Sankt Petersborg, kan du trygt benytte toget.

I Sankt Petersborg er der desuden metro, busser og mange flere transportmuligheder.

Hvis du er interesseret, kan du bruge en app eller en hjemmeside til at leje en cykel. Dette er også en god mulighed for at se lidt mere af byen, samtidig med at du bevæger dig fra del til del.

Undgå at blive strandet

Sankt Petersborg er inddelt i en masse små øer, som er forbundet af 13 broer. Sankt Petersborg er nemlig bygget ovenpå en gammel sump.

Fra april-november måned er byens 13 broer oppe om aftenen, så skibe kan passere igennem til Østersøen. På grund af dette er der nattebåde, så du kan komme fra et sted til et andet.

Hvis du bor på nogle af byens mindre øer, eksempelvis Petrogradska eller Vasilyevsky, er broerne muligvis den eneste vej frem og tilbage – så undersøg grundigt.