Går du og tænker på, hvad din næste rejse skal være? Verden er fuld af muligheder, og der er næsten ingen grænser for, hvor du kan komme hen, hvad du kan lave eller hvilken rejsetype, du kan komme på.
Hvis du er ved at finde ud af, hvilken rejse din næste skal være, kan du finde inspiration her, hvor vi har fundet 5 fantastiske forslag til din næste rejse!
1. Til den oplevelsessøgende: Safari-rejse
Hvis du ikke allerede har prøvet en safari-rejse, kunne det meget vel være en oplagt rejse-type for dig! En safari-rejse er fuld af oplevelser, natur, vilde dyr og lokale befolkninger. Når du hører ordet safari, tænker du garanteret på Afrika, zebraer, elefanter og løver, men en safari kan være meget mere end det.
I dag kan du komme på safari (som faktisk betyder ‘at rejse’ på Swahili) i Kenya, Tanzania, Uganda, Botswana, Rwanda, Namibia og mange andre steder. Med en safari-rejse er du garanteret en på opleveren, og med muligheder for at skabe helt fantastiske minder, er det klart en rejse, vi kan anbefale som din næste.
Kom med ind i dyrenes verden på deres egne præmisser, oplev det lokale wildlife, se undersøgt og majestætisk natur og lær om lokale traditioner – alt sammen på en safari-rejse.
En safari-rejse er oplagt til jer, der elsker store oplevelser, natur og gang i den.
2. Til den kulturelle: Storbyferien
Til dig, der elsker det pulserende liv, som er i storbyen, og masse af kulturelle sightings, er storbyferien et oplagt bud. Storbyferien kan nemt tilpasses til forskellige budgetter, hvorfor det er en afholdt rejse-destination for både singler, par og par med børn.
Du kan tage mange forskellige steder hen på storbyferie, men nogle af de mest populære er Prag, Barcelona, Paris, London, New York og Rom.
Prag er et godt valg til dig, der ikke har så stort et budget. Her er priserne på fly og ophold nemlig billige, og det er ligeledes et billigt sted at bo. Har du lidt flere penge at lege med, kan vi stærkt anbefale en tur til New York – en by, som bare må opleves.
3. Til familien: Krydstogt
Hvis man gerne vil have ungerne med på ferie, men måske ikke lige er klar på den klassiske Charter-ferie til Mallorca, så er det værd at overveje at tage på et krydstogt. Her får du alt, hvad du kan drømme om, og så har I samtidig mulighed for at opleve flere forskellige steder på jeres rejse.
Der er shows om aftenen, flere forskellige pools, spabad, mudderbad, mange restauranter at vælge mellem samt et hav af aktiviteter for børnene.
Hvis budgettet ikke rækker til en krydstogtferie, kan I også tage i et vandland. Her er der flere forskellige muligheder inden for Danmarks grænser, men hvis man udvider søgefeltet, er der også et hav af spændende muligheder for at komme på en børnevenlig ferie i et vandland.
4. Til hele familien: Sydpå i ferielejlighed- eller hus
Hvis I leder efter en rejse til hele familien, med svigerbørn, flere generationer eller lignende, er det oplagte valg at tage sydpå i en ferielejlighed- eller bolig. Det er den oplagte charterrejse, hvor der samtidig er mulighed for at få lidt kultur indenbords også.
Feriehuse kan oftest lejes til de store familier, hvis man selv kan arrangere at komme derned. Det kan flere gange godt betale sig at vælge et hus, som ikke ligger inde midt i en af de større byer, men i stedet leje en bil eller lignende. På den måde kan man se det, man har lyst til, og ellers bare nyde at være et fremmed sted i sol og varme.
5. Til singlen: Vandreferie i Europa
Der findes mange forskellige grupperejser, hvor man bor samme sted og tager på daglige vandreture med guide, eller hvor man vandrer mellem forskellige overnatningssteder. Det er den oplagte rejseform for dig, der rejser alene, men gerne vil have selskab på din tur.
På denne type rejse oplever du forskellige steder, samtidig med at du får mulighed for at møde nye, spændende mennesker.