3 must do oplevelser i Sri Lanka

Sri Lanka er et land, der skal opleves mindst én gang i livet. Det byder på frodige regnskove, flotte teplantager og et rigt dyreliv. Her i indlægget giver vi vores bud på, hvad du skal opleve, når du er i Sri Lanka.

Sri Lanka byder på rigtig mange oplevelser, og det kan derfor være svært at indskrænke de mange muligheder. Men bare rolig, det hjælper vi dig med her, så du kan få en ferie, du sent vil glemme.

Hvad skal du opleve i Sri Lanka?

1. Hvalsafari i Mirissa

Mirissa er et af de steder i verden, hvor der er bedst og størst mulighed for at se blåhvaler. Det er en ganske spektakulær oplevelse, og er et must do, når du besøger Sri Lanka. Udover blåhvaler kan du også være heldig at se spækhuggere og delfiner!

2. Safari i Yala Nationalpark

Med den største koncentration af leoparder i verden, er Yala Nationalpark ikke til at komme udenom. Udover leoparder har du også mulighed for at se elefanter, krokodiller, vandbøfler, vortesvin, hjorte, et væld af fugle og meget mere. En sjælden gang imellem ser de besøgende i parken også vilde bjørne. Du kan både komme på halv- og heldagsture alt afhængig af, hvor meget tid du har.

3. Tag på opdagelse i Ella

Hvis du er vild med natur, er det efter Mirissa og Yala Nationalpark tid til at udforske Ella’s natur og landskab. Udover en hyggelig by med gode spisesteder byder Ella på Nine Arch Bridge fra kolonitiden, Little Adam’s Peak, Ella Rock og vandfald. Du kan sagtens bruge 3-4 dage på at udforske Ella, som er et af de mest naturskønne områder i Sri Lanka.

Er du tilmed en garvet bruger af Instagram, er Ella stedet du skal tage til, da området landskaber er som skabt til det sociale medie.