Fuerteventura – En afslappende badeferie i smukke omgivelser

De fleste mennesker kender til De Kanariske Øer, der jo ligger lige syd for Spanien. I denne øgruppe findes der 7 ferieøer, hvoraf Fuerteventura faktisk er den næststørste, men øen er ikke så kendt som Tenerife, Gran Canaria, Lanzarote og La Palma, der også findes i øgruppen. Øerne har alle masser af herlige badestrande, et skønt klima, men øen Fuerteventura fremstår mere uspoleret end sine naboøer, så derfor kommer der færre turister hertil.

På Fuerteventura er der generelt færre hoteller og knap så turistpræget stemning, og trafikken er også væsentligt roligere. Så hvis man gerne vil nyde en meget afslappende og rolig ferie i luksuriøse omgivelser, så er Fuerteventura er oplagt valg.

Hverdagen på Fuerteventura

Man kan opleve noget ekstraordinlrt på Fuerteventura, idet man som regel kan finde sig en helt privat strand, og kvaliteten er endda blandt de bedste i hele Europa, da strandene strækker sig brede og gyldne hele vejen rundt om øen. Her er ingen trængsel på stranden, og mange af hotellerne er ganske velegnede til børnefamilier, hvor der er masser af tilbud og legepladser til børn i alle aldre.

Fuerteventura bliver ofte kaldet for solelskernes ø, da der generelt er flere solskinstimer her på øen, så her kan man simpelthen finde garanti for en ferie med sommer, palmer, sol og strand. Mange rejsebureauer har rejser til Fuerteventura, og selvfølgelig har danske Spies Rejser gode tilbud på charterrejser til Fuerteventura, da Spies netop specialiserer sig i at levere gode charterrejser til turister til De Kanariske Øer og resten af Spanien.

Hvilke oplevelser og seværdigheder er der på Fuerteventura?

Det bør indrømmes her, at der ikke findes så mange trækplastre på Fuerteventura som mange andre feriedestinationer. Det er primært solen og stranden, som kendetegner Fuerteventura, men der findes dog visse attraktive seværdigheder, der bør nævnes her. Syd for feriebyen Corralejo ligger der nationalparken Las Dunas, og der findes også masser af flotte golfbaner på øen, og der findes også bjerge og vulkaner.

På stranden er det populært med vandsportsaktiviteter som badning, dykning, snorkling, og mange hygger sig også med drageflyvning, surfing og windsurfing, da vinden er ideel til dette på Fuerteventura. Mange tager på ferie hertil på grund af de private strande, således mange elsker at nøgenbade og tage sol som nudist.