Har du brug for at slappe af og komme væk fra hverdagen? Men du har måske ikke mulighed for at tage på en længere ferie lige nu? Så kan et cruise være en rigtig god mulighed. Men måske synes du, at det lyder som en kedelig idé. Du vil gerne have gang i den. Hvis du er vild med rock musik, har du nu mulighed for at tage på rock cruise. Så bliver det bestemt ikke kedeligt. De populære rock cruises findes i forskellige prisklasser, varigheder, udrejsesteder og destinationer. Nogle rock cruises byder på mere blid rock, mens du kan nyde heavy metal på andre. Så der er noget for enhver musiksmag og ethvert budget.
Rock med ude på bølgerne
På et rock cruise kan du både koble af fra hverdagen ude på havet og samtidig lade dig underholde. Du får også mulighed for at tage på sightseeing og shopping når du kommer i land inden I sejler tilbage. Der er også mulighed for længere rock cruises, så du har forskellige valgmuligheder afhængig af, hvor mange dage du kan tage ud af kalenderen, hvilket land du ønsker at sejle fra, hvor du ønsker at sejle hen og dit budget.
Budget eller vild fest?
På nogle rock cruises får du mulighed for sejle ud fra USA og stige i land i forskellige havne andre steder i verden, men det vil koste en hel del mere, end hvis du sejler ud fra Danmark og forbliver i Skandinavien. Prisen afhænger også af det samlede program på skibet, omfanget af aktiviteter og arrangøren/søfartsselskabet. Så her må du overveje, om du ønsker at spare penge eller har mulighed for virkelig at give den gas.